Nye kommentarer

    Kategorier

    Lynhurtig ændring

    Er du ven med dig selv

    I eftermiddags skrev jeg, at mine fire dage med hovedpine var væk, og at jeg ville bruge de næste dage til at få kigget grundigt i min værktøjskasse. Det nåede jeg desværre ikke, for ikke mange minutter efter begyndte en ny omgang hovedpine i svær grad. Så hurtigt kan det gå, og også sådan at det kan være svært at reflektere over, hvad det var jeg gjorde som fremkaldte det. Det er det dilemma, jeg konstant skal bevæge mig i, og som er et faktum som kan gøre to ting ved:

    1. Jeg kan give op og lade sygdommen styrer mit liv i alt hvad det indebære at leve
    2. Jeg kan accepterer de vilkår jeg stå overfor, skabe viden om vilkårerne og derfra skabe et liv jeg kan leve fuldt ud.

    Jeg vælger selvfølgelig det sidste, men i aften er jeg godt nok træt af smerterne og har lyst til at give op.

     

    Smerter igen igen

    Living

    Igen har jeg måtte forlade studiebøgerne for at pleje mit ømme, ømme hoved. Fire dage har jeg haft, og det er jo ikke kun hovedet. Med hovedpinen opstår der kvalme, og så spiser jeg ikke ordentligt, og når sulten igen kommer tilbage, har jeg et stort behov for sukker. Men nu er den væk, og jeg er igen vendt tilbage til studiebøgerne. I øjeblikket føler jeg at jeg er inde i en ond cirkel af smerter, hvor jeg ikke formår at hanke op i mig selv for at bruge mine værktøjer mod smerte. De dage, hvor jeg ikke har smerter, er jeg for hurtig til at få for mange bolde i luften. Jeg får enten lyst til at tage på besøg eller få besøg, og når jeg er ude for at handle begynder jeg at ose i alle mulige unødige forretninger. Så efter en handletur er jeg fuldstændig udmattet, og de dage, hvor jeg så har smerter, får jeg helt kvalme ved at tænke på at skulle handle. Men det tror da pokker, når den sidste handletur min krop husker var et helt marathon. SÅ – ja, hvad så? Jeg må jo bare gå helt ind i sindet og finde fordybelsen til at få de rigtige værktøjer igang igen. Ja, nu lyder jeg for optimistisk igen, og det er forkert, for jeg er ikke optimist lige nu. Jeg har tanker om, at med de mange smertedage jeg har haft på det sidste, hvordan skal det så gå når jeg skal i praktik? Vil det give mig smerter? Kan jeg klare et arbejde? Og hvad så, hvis jeg ikke kan? Vil jeg kunne tackle at gå på førtidspension? Alle sådanne eksistenstielle spørgsmål kører rundt i mit hoved og skaber mere hovedpine. Hvem som bare havde et andet hoved :-)

    Endelig uden smerter

    PIC_0338

    Dagens billede er af min skønne hund, Diesel,
    hvor han sidder i haven og nyder en kop kaffe.

    Nu er mine smerter endelig væk, men det har også denne gang været ca. 3 uger. Som jeg skrev tidligere, har jeg haft følelsen af at min krop var meget gammel. At smerterne er væk har selvfølgelig haft indflydelse på min skrivning ift specialet. Igår og idag har jeg fået skrevet en del brugbart, som så skal videre til vejledning. Følelsen af at have energi til at skrive igen giver en dominoeffekt i alle de ting jeg laver i dagligdagen. Men smerterne har haft den positive effekt, at jeg igen atter sorterer i mine gøremål ud fra mit 1000 energi værktøj.

    Så intet er så skidt at det ikke er godt for noget andet!

    Jeg tror, at jeg i nærmeste fremtid vil skrive om, hvilke værktøjer jeg har fået til at mestre smerterne. Det vil være godt for mig selv, men bestemt også for jer læsere.

    Nyd den varme dag og pas godt på jer selv!

    Hestehygge med mit barnebarn

     

    Fra fredag til lørdag var vores barnebarn på fem år hos os. Det blev til en del hestehygge med hendes to, små ponyer og mine to ismuler. Fredag aften fandt vi sengen allerede kl. 19, og vi gumlede fredagsslik og så masser af børnefjernsyn. Vores barbebarn er selvfølgelig en solstråle uden lige, og hun har mange, gode kommentarer til alt hun oplever. Derfor står munden aldrig stille på hende, og jeg behøver sikkert ikke at fortælle, at jeg var smadret af træthed da de hentede hende ved middagstid lørdag. Heste og barnebarn to dage i træk er lidt af en stor mundfuld når man samtidig skal tænke 1000 energier og andre coopingstrategier ind som skånehensyn. Men jeg vil ikke være foruden dagene med hende og hestene. Hun viser lige nu alt det, vi har lært hende siden hun som spæd var med i stalden. Hun var ikke andet end et par uger gammel før hun følte en hestemule snuse til hende, og hun kunne ikke mere end lige holde hoved og ryg oppe selv, før hendes mor holdte hende op på en hesteryg.
    Men tilbage til weekenden, så har jeg indsat et par billeder af hendes små sysler i stalden. Hun gik nemlig derud tidligt for at strigle, og hun havde stadig nattøj på. Da jeg senere kom derud, havde hun givet sin ene hest dækken på og sat hans pandelok og i en strittende tot. Hendes anden hest havde fået sat et klistermærke i hovedet.

    En gammel krop!

    Mine muskler gør stadig ondt. Den føles gammel, og smerterne vil ikke rigtigt gå væk denne gang. Igår kom vores smukke datter og vidunderlige barnebarn på besøg. Vi fik puslet om hestene, og mit barnebarn og jeg red i folden. Om aftenen var min krop selvfølgelig øm, så jeg hvilede i sengen det meste af aftenen. Idag har jeg så trænet for at få gang i mine øvelser igen, men jeg begrænsede mig for ikke at gøre smerterne værre. Men når smerterne ikke vil slippe mig, så har jeg svært ved at fokusere på én ting ad gangen. Derfor føler jeg, at jeg ikke rigtigt har udrettet noget idag. Lad mig se:

    • Jeg startede dagen med at analysere i mit speciale.

      Min smukke Baldur

      Min smukke Baldur

    • Lavede morgenmad
    • Lukkede hestene ind i stalden
    • Hvilede/sov
    • Tog ned for at træne
    • Handlede
    • Lavede aftensmad
    • Ryddede op efter aftensmad
    • Tog et bad og hvilede
    • Syede i en times tid
    • Så lidt fjernsyn
    • Gik i seng med min Mac og ligger nu og skriver :-)

    Ej, jeg må erkende, at jeg har lavet rigeligt idag, men imorgen vil jeg komme smerten i forkøbet og planlægge min dag fra morgenstunden.

    Nem maddag

    IMG_1148

    Chokolade Cookies serveret  på mit Mads Stage kagefad

    Chokolade Cookies og et glas mælk er skønt om aftenen

    Chokolade Cookies og et glas mælk er skønt om aftenen

    En dag først i juni måned lavede jeg en del madretter, der kunne fryses ned og tages op til en dag, hvor madlavningen godt må være god, men let. Det samme gjorde en med mange af vores yndlingskager. Vi har spist næsten alle madretterne, og idag skulle vi prøve en mousakka jeg havde lavet. Den smagte fantastisk, og til at nyde senere på aftenen bagte jeg ckokolade cookies, som jeg også havde blandet dej til på forhånd. Jeg vil fremover gøre sådan, for så kan jeg også tage en madret op på en smertedag/dage, uden at jeg får dårlig samvittighed over at jeg ikke kan stå og lave de store kulinariske retter.

    Smertedage

    Jeg har i fire – næsten fem- dage haft en forbistret smerte i hele kroppen. Min smerte føles som når man har influenza med feber. Musklerne gør ondt og mine bevægelser bliver påvirket af smerterne. Jeg har nu endelig lært bare at give slip og ikke modarbejde smerterne ved at forsøge at lave aktiviteter som kan få mig afledt. Det gør det bare værre og forlænger smerterne. Istedet hopper jeg i noget afslappet tøj og passer godt på mig selv så længe smerterne varer.

    En mærkedag

    I dag er det 6 år siden, jeg faldt om og blev indlagt. Jeg husker ikke så meget fra dagen, og husker jeg noget, er det i små frekvenser ud af en større helhed, som jeg aldrig kommer til at kunne skabe sammenhæng i. Men hvad jeg husker tydeligt er, at jeg om morgenen trak i noget praktisk tøj, fordi jeg skulle muge ud i stalden. Det var en varm og solrig morgen, nøjagtig som idag, og jeg skulle kl. 13 ud at køre en længere tur, så jeg ville bruge formiddagen til at få bestilt noget. Jeg husker, at jeg sagde til min datter, at jeg havde en voldsom hovedpine – og at jeg skulle huske at drikke vand fordi der var så varmt. Og jeg oplyste om, at jeg fremover ikke ville multi taske. Og så blev der slukket for lyset! Og gennem resten af dagen fik jeg uendeligt mange epileptiske anfald. Jeg husker heller ikke, at jeg var i en CT skanner, og at lægerne kunne skimte omridset af en tumor. Men jeg husker det uendelige tryk jeg havde i mit hoved, og at det var så voldsomt, at jeg ikke kunne gøre andet end at lukke øjnene, fordi lyset smertede voldsomt.
    Og jeg har siden tænkt mange gange, at det var godt at jeg faldt om hjemme, og at det ikke skete under den køretur, jeg senere på dagen havde planlagt.

    Søvn

    Living

    Jeg drømmer i øjeblikket voldsomme drømme, hvor fortid, nutid og fremtid er mixet sammen i en stor, forvirret drøm, som ikke vil slippe mig. Ikke sådan forstået, at det er den samme drøm, der går igen hver nat. Det er en ny drøm hver nat, men det er svært for mig at genfortælle drømmene. Jeg har glemt dem få minutter efter at jeg vågner, men imens jeg drømmer føles de voldsomme og intense.
    Men jeg ser det som et sundhedstegn, fordi jeg er ved at ændre min livsstil totalt. Det i sig selv er så svært ( se de indlæg, hvor jeg beskriver en sådan ændring), at det ikke kommer bag på mig at jeg skal drømme så voldsomt.Oveni gennemgår jeg frekvenser af mit liv sammen med min psykolog på smertecentret, hvilket jo i sig selv kan give ubevidste, psykiske reaktioner.
    Jeg er ikke en person som spekulerer meget over, hvad drømmen kan betyde. En sådan analyse har endnu ikke interesseret mig, men jeg vil ikke udelukke at interessen kan komme engang i fremtiden. Lige nu anskuer jeg det som en del af den transformative læring jeg er ved at gennemgå.

    Lys og lyd!

    Som jeg tidligere har skrevet, er lys og lyd forbundet med smerte for mig. Jeg har derfor altid solbriller med rundt- ja, jeg kan med garanti sige, at solbriller er en fast del af mig :-) Jeg er altid på jagt efter forskellige solbriller både sommer og vinter.

    970907_612877182056118_1803252192_n

    Med hensyn til lyden kan jeg ikke gøre så meget. Den er en del af mine omgivelser, og kan være svær at lukke ude. I den forbindelse kommer værktøjet “1000 energier” til at være nyttig når jeg skal noget, hvor lyden kan være et problem. Lyd kan for mig bestå af flere fænomener. Når en forsamling med mange mennesker snakker højt og henover hinanden, måske suppleres forsamlingen med musik! En sådan kombination er meget svær for mig at være en del af, og jeg bliver oftest ramt af en voldsom hovedpine og smerte i hele kroppen. Inden jeg skal til et sådan arrangement sparer jeg på mine 1000 energier ved ikke at foretage en masse udmattende gøremål.
    Desværre kan jeg ikke helt undgå smerten, men med værktøjet “1000 energier” er det blevet bedre end det tidligere var.